Lone Aburas og Føtexsøen

Lone Aburas, f. 1979

Bøger er i princippet alt for dyre til, at det giver mening, at nogen mennesker gider at bruge deres hårdt optjente penge på at købe dem, men alligevel kan jeg også se mig selv falde i gang efter gang, ligesom idag, hvor jeg ikke kunne lade være med at anskaffe mig to styks af den, efter nogens mening, truede art.

Den ene var Tomas Espedals fremragende Mod kunsten (notesbøgerne), som jeg læste tidligere på året, og den anden var Lone Aburas anden bog, 'Den svære toer'.

Lone Aburas er en af de nyere, unge forfattere, der har fanget min opmærksomhed i de senere år. Ikke at jeg læser alt hvad der kommer af debutanter, langt fra, men Aburas har noget særligt over sin måde at skrive på i sin debutbog, 'Føtexsøen', som jeg godt kan lide, og som jeg også selv benytter mig af.

Lad os lige få fejet det dårlige af bordet til at starte med: Det eneste jeg ikke kan lide, er titlen på bogen: Føtexsøen. Vi havde også en sø ved mit gymnasium, og den hed Kvickysøen. Der stod vi og drak øl når vi pjækkede fra gymnasiet. Det er i sig selv et meget skægt minde at få kastet i hovedet, men det gør bare ikke 'Føtexsøen' til en god titel i mine øjne. For selvom jeg godt kan se, at det uprætentiøse og humoristiske er en stor del af Aburas identitet som forfatter, hvilket jeg nærer stor sympati for, så kan det også blive så uprætentiøst, at det kammer over og bliver upoetisk og ligegyldigt. Titler er et emne jeg sandsynligvis vil skrive videre om en anden dag. For nu var det jo egentlig ikke meningen, at dette skulle være et kritisk blogindlæg, for jeg kan jo som sagt rigtig godt lide bogen...

'Føtexsøen's største styrke er måske dens fortællestemme. Jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for jegfortællere, der ikke forsøger at være prætentiøse eller give sig ud for at være noget andet, end de er - med det mener jeg, at man kan mærke at fortælleren ikke bare en karakter i en roman, men et oprigtigt og mere eller mindre vellykket forsøg på at portrættere et menneske, som det er, og ikke som man ville ønske det var.

Om det så er forfatterens eget liv, Lone Aburas skildrer, eller ej, er jeg sådan set ligeglad med i denne sammenhæng, så længe bogen er god litteratur. Forbilledet for Lone Aburas har højst sandsynlig været en bog som 'Forbandede ungdom' af J.D. Salinger, en bog jeg vender tilbage til gang på gang på grund af dens flotte portrættering af en ung, søgende mand - en bog som for nogle år siden blev nyoversat af Klaus Rifbjerg til den måske mere korrekte, men utroligt umulige titel: 'Griberen i rugen'

Lone Aburas er af nogle anmeldere (Fx Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken) blevet fremhævet som en af de første repræsentanter af andengenerationsindvandrere i dansk litteratur, en betragtning der måske er rigtig nok, men som i princippet også er inderligt ligegyldig - for det er som sådan ikke det, der gør Lone Aburas bog god. Hun kunne i princippet have været bornholmer, russer eller halvblods spanioler, og bogen ville formentlig stadig have været god.

Og en af grundene er, at Aburas formår at give noget af sig selv og sin slægtshistorie, på en ærlig og hengiven måde, hvor ironi og humor bærer en ikke ubetydelig del af bogens let flydende og ærlige portræt af en ung kvinde, der arbejder i Føtex, og knokler med at finde sin plads i tilværelsen som spirende forfatter, og sin rolle i forholdet med kæresten Johan - alt sammen mens vi hører om familiens skæbne, ikke mindst faderen, der i årevis har forsøgt at få det umulige projekt, grillbaren Coctail, op at køre som en overskudsforretning, men i desperation ender med at låne en bunke penge af en yderst tvivlsom bekendt.

Det er afvæbnende og let fortalt, og det rammer altså en åre i mig, som tilsyneladende er umættelig: Ærlige og humoristiske jeg-fortællinger om det hele menneskes liv, og jeg glæder mig til at læse hendes opfølger, 'Den svære toer', som både med titel og forside formår at sætte en høj barre for mine forventninger: Titlen er ligeså fin, som jeg synes 'Føtexsøen's titel er dårlig, og forsideillustrationen er så lækker, at den burde ligge på alle byens caféer som postkort eller mindre plakater. Glæder mig til at læse videre.

Se et klip på Saxo.com hvor Aburas fortæller om at skrive - tryk på 'tv' i øverste venstre hjørne, og søg på Lone Aburas.

Køb bogen her.