En af de skrivebøger, jeg havde mest gavn af i min kamp for at komme ud af min skrivekrise for nogle år tilbage, var Bo Skjoldborgs meget overskuelige og let anvendelige bog, 'Flowskrivning'. Jeg købte den af ham igennem et af de kurser i Dansk Forfatterforening, hvor han var oplægsholder.
Indholdet
Bogen giver en lang række råd til selve skriveprocessen - ikke direkte tekniske råd om, hvordan man bliver bedre til at skrive rent kunstnerisk, eller hvilke kneb man benytter, når man skal skrive en roman i tredje person osv. Men mere råd til selve processen med at få idéer og det at få skrevet ordene.
Man bliver hjulpet igennem en lang række problemstillinger såsom: Hvordan bliver jeg mere produktiv som skribent; hvordan får jeg flere gode idéer; hvordan får jeg den tilstand af flow - som de fleste skrivende elsker at opleve, fordi man her skriver sit bedste - til at opstå så ofte som muligt når jeg skriver? Hvordan undgår jeg at gå i stå med skriveprojekter, eller bliver bedre til at håndtere problemerne når de opstår. En lang række problemstillinger som disse, og mange flere, guider han os igennem via en række øvelser osv.
Modstand mod at få hjælp
Jeg ved fra mig selv, og fra mange jeg kender og er stødt på, at mange kunstneriske sjæle har en modvilje mod at læse bøger som denne, eller i det hele taget til at modtage direkte lærdom fra andre - i hvert fald en modvilje mod at bekende sig til, at man benytter den slags. Jeg tror det har noget at gøre med, at man føler, at skrivningen er ens frirum, og at dette frirum bliver mindre særegent hvis nogen kommer og blander sig. Desuden ligger der også noget stolthed i det: Andre mennesker skal i hvert fald ikke fortælle mig, hvordan man bærer sig ad med dette.
Min oplevelse er det stik modsatte. Desto mere viden jeg har opsøgt om skrivekunsten, desto bedre er jeg blevet. Men jeg er ikke blevet bedre af selve det at opsøge ny viden, men tvært imod fordi jeg via denne viden har opnået et langt højere flow, og dermed har fået opnået en skriveproces der så og sige altid er flydende og igang - og derigennem har jeg oplevet, at jeg blevet dygtigere, men først og fremmest har jeg fået færdiggjort langt flere ting.
Logbogs- og nonstopteknik
Det er blandt andet via logbogsteknikken og nonstop-teknikken, som mange skrivende kender, enten bevidst eller ubevidst. Her tvinger man sig selv til at skrive uden stop. Fingrene skal altså holdes kørende på tastaturet indtil man synes det er nok. Jeg begyndte at lave en logbog i august 2007, og har skrevet hver dag, selvfølgelig med undtagelser - i begyndelsen var det en kamp at få skrevet, men efterhånden skrev jeg så mange ord, at jeg måtte skære ned, fordi det simpelthen tog for meget tid, og var for krævende.
To opsatte regler
Vendepunktet kom, da jeg satte en to regler for mig selv, udover at dokumentet var hemmeligt for andre end mig selv: Jeg skulle skrive præcis hvad der dukkede op i min bevidsthedsstrøm i min logbog, og måtte altså ikke censurere mig selv på nogen måde. Desuden skulle jeg starte med at skrive ud fra lige præcis det første, der faldt mig ind i hovedet, eller det første jeg kiggede på.
To opsatte regler
Vendepunktet kom, da jeg satte en to regler for mig selv, udover at dokumentet var hemmeligt for andre end mig selv: Jeg skulle skrive præcis hvad der dukkede op i min bevidsthedsstrøm i min logbog, og måtte altså ikke censurere mig selv på nogen måde. Desuden skulle jeg starte med at skrive ud fra lige præcis det første, der faldt mig ind i hovedet, eller det første jeg kiggede på.
Disse regler gjorde, at en ny kreativitet åbnede sig op, og frem fra dokumentet voksede tusindvis af sider med en blanding af dagbogsnotater, prosa, anmeldelser, artikler, blogindlæg, selvterapi, grublerier, nonsenssnak, idéudvikling og en masse tanker omkring mine igangværende manuskripter.
Flere gange forsøgte jeg at sige til mig selv, at hvis blot jeg kunne forsøge at få vinklet mine ord noget mere over på prosaen, så ville jeg kunne skrive mange romaner om året - men når jeg forsøgte mig med den slags, gik det hele ligesom i stå, idet jeg forbrød mig mine to regler: At alt hvad der kom ud af mit hoved, var tilladt, samt at jeg skulle starte lige nøjagtig hvor jeg var.
Efterhånden måtte jeg indse, at når jeg gjorde alle tanker og skriftlige udgydelser tilladt for mig selv, så opstod der stille og roligt en overflod af brugbart materiale, og jeg fandt også hurtigt ud af, at når blot jeg fik lov at afreagere og tune mig ind på projekterne med lidt 'fri leg' så drejede min skrift som regel hurtigt hen på forskellige skriveprojekter. Måske ikke altid i form af direkte prosa, men så som skrivning omkring projekterne, som ofte kan være lige så vigtigt - altså tanker, hvor man lærer sit stof bedre at kende, hvilket ofte er et overset aspekt af overhovedet at kunne skrive manuskriptet.
Efterhånden måtte jeg indse, at når jeg gjorde alle tanker og skriftlige udgydelser tilladt for mig selv, så opstod der stille og roligt en overflod af brugbart materiale, og jeg fandt også hurtigt ud af, at når blot jeg fik lov at afreagere og tune mig ind på projekterne med lidt 'fri leg' så drejede min skrift som regel hurtigt hen på forskellige skriveprojekter. Måske ikke altid i form af direkte prosa, men så som skrivning omkring projekterne, som ofte kan være lige så vigtigt - altså tanker, hvor man lærer sit stof bedre at kende, hvilket ofte er et overset aspekt af overhovedet at kunne skrive manuskriptet.
 |
| Stephen King |
At undlade at presse citronen
En af de centrale ting, som kendetegner mange af de bedste og mest produktive forfattere er fx også, at de er fleksible omkring deres skrivning, og at de ikke skriver utallige timer i fx hver tredje weekend, men i stedet ser ud til at skrive forholdsvist kort tid ad gangen, og så meget ofte i stedet. Så de så at sige altid befinder sig i skriveprocessen.
En forfatter, der bliver hevet frem som eksempel er forfatteren Stephen King, der skriver tre timer dagligt, hver eneste dag, året rundt. Det kan måske lyde som meget for nogen, men når man tænker på, at manden er uhørt produktiv så er det jo i virkeligheden ikke voldsomt meget.
Hvis man forsøger at presse citronen og skrive alt for mange timer hver dag, så vil man ofte opleve, at kvaliteten begynder at dale, og at man ikke har lyst til at skrive før måske flere uger eller måneder efter. Hvis man gerne vil øge sine chancer for at forbedre sig som skribent, og sine chancer for at færdiggøre sine ting, og samtidig gøre det på en måde, hvor man oftere er i flow, og dermed nyder skriveprocessen mere end ellers, så viser erfaringen altså at det er bedre at skrive kort og ofte end langvarigt og sjældent. Og med kort menes lige nøjagtig så kort, at man standser et stykke tid før end man er kørt død, og ikke venter med at standse til man har kørt sig selv helt ud.
En forfatter, der bliver hevet frem som eksempel er forfatteren Stephen King, der skriver tre timer dagligt, hver eneste dag, året rundt. Det kan måske lyde som meget for nogen, men når man tænker på, at manden er uhørt produktiv så er det jo i virkeligheden ikke voldsomt meget.
Hvis man forsøger at presse citronen og skrive alt for mange timer hver dag, så vil man ofte opleve, at kvaliteten begynder at dale, og at man ikke har lyst til at skrive før måske flere uger eller måneder efter. Hvis man gerne vil øge sine chancer for at forbedre sig som skribent, og sine chancer for at færdiggøre sine ting, og samtidig gøre det på en måde, hvor man oftere er i flow, og dermed nyder skriveprocessen mere end ellers, så viser erfaringen altså at det er bedre at skrive kort og ofte end langvarigt og sjældent. Og med kort menes lige nøjagtig så kort, at man standser et stykke tid før end man er kørt død, og ikke venter med at standse til man har kørt sig selv helt ud.
Køb bogen her!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar