Mesterlæren der forsvandt - Peter Bastian



En mand med vigtige budskaber: Peter Bastian



Jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for nogle af de vise kunstnere, der med stor iver siger sin ufortrødne mening om samfundets indretning i disse år, det være sig Thomas Blachman, som med liv og sjæl har forsøgt at tage kampen op i det populære underholdningsmusikprogram, X-factor - hvilket jeg tidligere talte om her på bloggen - og Peter Bastian, med sin seneste bog, 'Mesterlære'.

Det er en fabelagtig energibombe af en bog fra en mand, der "vil samtiden noget", som han selv formulerer det. Dette er hans eneste bog efter den fantastisk inspirerende 'Ind i Musikken' fra 1989, og jeg tvivler på, at der kommer flere bøger fra hans hånd. Han har sagt det, der skulle siges, lader det til. Og det var noget vigtigt der skulle siges.

Egentlig vil jeg blot fremhæve nogle af de ting, som ramte mig i bogen, og så kan man selv bedømme, om man vil stemme på hans bog til Læsernes Bogpris 2012, hvor han er en af de få nominerede - her først et rammende uddrag fra afsnittet 'Vilje', som omhandler evnen til at tage beslutninger og ikke lade sig omdirigere af tvivl:

"Den typiske senmoderne beslutning lyder: "Jeg vil kaste mig ud i det med liv og sjæl og se, om det er noget for mig." Den beslutning er ikke stærk nok overhovedet! Hvis vi for eksempel indgår et ægteskab med så forkølet en beslutning, er vi ret sikre på at fejle, for sådan en beslutning kan ikke hjælpe os, når vi oplever tvivl. Tvivl opstår lige så sikkert som amen i kirken. Vi har dårligt nok sagt Ja i kirken, så melder tvivlen sig: "Hun har måske lidt korte ben!" Men det, at jeg oplever tvivl, betyder jo ikke nødvendigvis at jeg tvivler! Tvivl kommer og tvivl går. Hvis jeg tager den alvorligt hver gang, ender jeg med at være fuldstændig utroværdig, også i mine egne øjne. Hvis vi genovervejer vores beslutning, hver gang vi oplever tvivl: "Er det nu virkelig noget for mig?" så står vi efter kort tid tomhændede og virrer med hovedet: "Hvor blev beslutningen af?"

En rigtig beslutning lyder: Jeg vil gøre, hvad der skal til for at gennemføre. Punktum!"

Jeg skrev selv en sang i 2007, som hed 'De evige tvivlere', (som man kan høre en ældgammel demoindspilning af her), hvor en del af teksten måske viser, hvorfor lige netop dette afsnit i 'Mesterlære' ramte plet.:

"Kulden den blafrer mod murene her, det blæser på mig alle siderne rundt. Min ungdom blev brugt på en kamp mod mig selv, som hverken er afgjort eller vundet endnu. Men jeg håber jeg en dag kan følge mit hjerte uden evige tvivl som flænser mig op. For hver gang jeg møder en ven jeg holder af, tør jeg ikke holde fast, for jeg tør kun holde fast i min evige tvivler. Der er ikke noget hjem, nej der er ikke noget hjem hos de evige tvivlere."

En anden af de utallige ting, der vakte stor genklang hos mig ved læsningen af 'Mesterlære', var kapitlet, der omhandler kønsrollerne i samfundet, hans opfordring til, at mændende skal se at komme ind i kampen. Han forklarer, at det er fantastisk, at kvinderne fik deres frigørelse med kvindeopgøret, men at det også havde den bivirkning, at mændene blev identitetsløse. Mændene...

"... hænger grusomt bagud! Kvinderne har diskuteret køn og kønsroller aktivt i årevis, og de har defineret sig selv som frie og uafhængige. Men i en situation, hvor kvinderne heroisk har kæmpet sig til historisk og globalt set enestående selvstændighed, har mændene fuldstændig mistet identitet. Og når kvinderne så glædestrålende vender sig om efter os, får de øje på en samling duknakkede og usikre barnerøve, som fuldkommen æreløst og pinagtigt umodne forsøger at følge med som det tynde øl." 

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Løsningen er, at vi mænd skal begynde at diskutere vores roller.

"Det sensitive selv skal inkluderes i os, men vi bliver nødt til en gang for alle at afstå fra at trække offerkortet... fra det punkt hvor offerbevidstheden er droppet, dér begynder festen. I det øjeblik vi træder autentisk i karakter som mænd, falder familiestrukturen på plads... Vi bliver nødt til at begynde nu, og vi bliver nødt til at gøre det sammen. Samfundet kvæles i feminim konsensus og mangler desperat maskulint fokus og vertikal omsorg for vækst." 

Peter Bastian kommer vidt omkring. Børneopdragelse, skolelivet, kønsroller, bevidsthed, autencitet. Om mesterlæren, der forsvandt. Om at man skal afstå fra at være et offer, uanset hvad. Han har stærke holdninger til det hele, og han har noget at have det i. Han har ganske enkelt ret i sine påstande, set fra min stol. For mig var det som at læse en bog, som jeg har gået og ventet på. Endelig var der nogen, der formåede at formulere det, jeg har tænkt på i adskillige år, uden at svine kvinderne til, tværtimod. Men han leger heller ikke alvidende Gud, men lader løsningen hænge i luften, og giver mændene og kvinderne spaden i hånden, til at tage de første spadestik: 

" ...spørgsmålet er nu, hvordan relationen mellem kønnene kommer til at tage sig ud. Det svar kan vi ikke gætte os til, jeg kan ikke pege på det, det svar må vi finde, det svar må vi udvikle sammen, og det handler med sikkerhed ikke om, at mænd og kvinder skal bytte deres gamle, slidte kønsroller med hinanden."

Sådan kunne jeg fortsætte. Måske kommer det til at fremstå lidt for overfladisk, når man sådan plukker nogle enkelte ting ud på denne måde. Men det er en vigtig bog, fra en mand, der vil sin samtid noget væsentligt. Og som argumenterer med liv og sjæl for sin sag, men heldigvis uden at inddrage forskningsresultater eller noget i den dur. For han er kunstner. Og kunsten kan noget andet end forskningen, kunsten kan noget, som forskningen formentlig aldrig nogensinde vil kunne.

Peter Bastian kan med sin fintunede kunstneriske sans føle og fornemme om ting er sande, fordi han selv i perioder har været ude i det usande, hektiske, megalomane liv, i perioden efter sin første bog, 'Ind i musikken', og siden har brugt lang tid på at finde en dybere kontakt med med sig selv igen. Fordi han lytter efter indeni i stedet for udelukkende at lytte til omverdenen.

På samme måde som Thomas Blachman også musicerer sine indfald om musik, samfund og den menneskelige udvikling frem fra autenciteten og ægtheden i sig selv. Ægtheden og autenciteten dybt inde i os selv er absolut et af de stærkeste kort vi har til at finde løsningerne på livets vigtigste områder, måske mere end nok så mange rapporter, undersøgelser eller forskningsresultater. De har så til gengæld deres berettigelse på en lang række andre felter.

'Mesterlære' er et vigtigt debatoplæg, som jeg på det varmeste kan anbefale. Og så skriver han flydende og godt, med levende beskrivelser og sanselige detaljer fra sit liv. Jeg håber han vinder Læsernes Bogpris. Det har han fortjent.

Køb 'Mesterlære' her.