I går, da jeg var ude for at købe fødselsdagsgaver, så jeg for første gang min bog i en boghandel på Nørrebro. Pludselig stak den sin smalle ryg frem og lyste hele boghandlen op.
Jeg havde lyst til at sige det til nogen, til den kvindelige, smilende ekspedient eller en af de tilfældigt forbipassende handlende, men jeg holdt det for mig selv.
Det var sandsynligvis en præmie for at være en god kunde i forretningen - flere bøger, skrivegrej, overstregningstusser, mapper og spil har jeg købt i den boghandel på det seneste - og nu blev jeg så præmieret ved at få et eksemplar af min bog på hylden. Måske skulle man sige tak eller trykke nogen i hånden.
Jeg tog den ned og bladrede diskret, som var det en tilfældig forfatters bog, eller måske nærmere som var det en nær vens bog. Jeg indrømmer gerne, at jeg blev en anelse skuffet over selve bladringsakten. Havde vel et eller andet sted en absurd forventning om, at der ville ske noget mere end blot det at opdage, at dette eksemplar var præcis magen til alle dem, jeg fik tilsendt af forlaget efter bogens udgivelse. At der ville komme nogen stormende med fanfarer og truthorn, eller med flag og sang, som når man blev vækket på sin fødselsdag som lille.
Men det kunne ikke tage glæden fra mig, for jeg havde set den, med egne øjne, min egen bog i en boghandel på Nørrebro. Jeg skyndte mig at købe en gave til min far, for han havde fødselsdag dagen efter [i dag, lørdag], i øvrigt samme dag som min kæreste og min kærestes mor, hvilket i sig selv burde være en umulighed, men intet er åbenbart umuligt i denne verden, selv ikke det at se sin egen bog i en tilfældig boghandel på Nørrebro. Måske er det ved at være tid til at finde flagene frem og få vækket min kæreste med flag og sang. Med mindre man skulle vælge truthorn og fanfarer?
Tag i øvrigt gerne selv ned og se: Bog & Idé på Nørrebrogade 163
Ingen kommentarer:
Send en kommentar