Blev født i 1981 i Hillerød, opvokset i Kalvehave, på den sydøstligste spids af Sjælland, hvilket også danner rammen om mine tre børnebøger, som er udkommet de sidste par år. Jeg debuterede i 2003 med den selvtrykte digtsamling 'At holde et hjerte', mens jeg gik på Forfatterskolen for Børnelitteratur (2003-2005). Da jeg var færdig på skolen fik jeg et stort legat fra Kunstrådet til at skrive, hvilket indledte en intens, kunstnerisk fordybelsesperiode på fire år, hvor jeg praktisk talt ikke lavede andet end at skrive og spille musik, samt pille navleuld. Det ledte mig på sporet af adskillige vigtige ting, men fik mig også til at gå helt i stå til sidst. Denne blog bliver dog relanceret lige midt i en gevaldig kreativ opblomstrinsperiode omkring årsskiftet 2011/2012, en periode jeg satser på skal vare resten af mit liv. Hvis det da ikke lyder lige lovlig kynisk at omtale resten af sit liv som en 'periode'. Håber I finder jeg godt til rette herinde, og ellers kender I forhåbentlig bloguniversets kommentarfunktioner eller i sidste instans flugtvejen væk oppe i øverste del af skærmen.
Ind imellem støder man på bøger, der får andre bøger til at fremstå som ligegyldigheder. Shaun Tan har skrevet - eller rettere illustreret, for bogen har ingen ord - en sådan bog. Den hedder Ankomsten, og er en fabulerende billedfortælling for børn og voksne, som handler om det at forlade dem man elsker for at rejse til et fremmed sted.
Shaun Tan har også fået udgivet den fantastisk inspirerende 'Udkantsfortællinger' i Danmark, og han vandt sidste år verdens største pris for børnelitteratur, Alma-prisen, og fik 6 hjerter i Politiken. Der er noget ved hans japansk inspirerede stil, der får mig til at tænke på den japanske animator Hayao Miyazaki, som blandt andet har lavet den uforglemmeligt søde film, 'Min nabo Totoro', som man kan se en lille trailer for her:
Anmeldelser af 'Jeg er modig. Indtil bladene en dag forsvinder'
**** "Det er emner som loyalitet, angst og pigebryster, der holder historien i gang. De korte kapitler er punktnedslag i nogle forvirrede måneder, hvor omverdenen forandrer sig, og kærligheden banker på. Historien er konstaterende, klar og hård. Den rammer." Steffen Larsen, Politiken
**** Mai Misfeldt, Berlingske
**** "Mads Heinesen skriver om Frej og den alder hvor Lego-klodserne pakkes væk og erstattes af en trang til at sparke til ting, kigge på piger og balancere på kanten af alting. Det gør han godt, og det er tydeligt, at han forsøger at nå de drenge, der netop på dette tidspunkt i livet laver alt andet end at læse bøger - han holder et spejl op for dem, der fremstiller dem og deres drengeliv i et realistisk, men også kærligt lys. Seksualiteten, småkriminaliteten, det hårde, det bløde, det barnlige og det prøvende maskuline. Det er ikke noget, der ikke er set før, men det er skrevet med fin psykologisk sans og en velgørende uforstilthed."Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands Posten
Du er velkommen til at kontakte mig på: mads@heinesen.net
Hvad så, Vilmer?, 2009
Få eksemplarer tilbage! Gå til bogpriser.dk ved at trykke på billedet.
Anmeldelser af 'Hvad så, Vilmer?'
**** "En fin bog om den bløde usikre præpubertet, hvor man ikke helt selv kan følge med de nye følelser, der pludseligt vælder frem." Mai Misfeldt, Berlingske
**** Steffen Larsen, Politiken
"lad dit barn sætte sig godt til rette og læse løs om Vilmers turbulente tid i følelsernes vold. Dét er ikke spild af tid." Christina Helle Kjær, Børnibyen.dk
"Der er tænkt over ordene. Replikkerne er troværdige, og man kommer tæt på hovedpersonen. Hans [Vilmers] forvirring og ensomhed flyder ud gennem linierne." Rikke Dyrhave Nissen, Fortællingen.dk
0 kommentarer:
Send en kommentar