Efterårs-update

Så er sommeren gået, og efteråret er begyndt at krybe ind under huden på mig. Sommeren gik med at flytte i hus, ordne have og nyde den nye status som Djurslænding. I virkeligheden har jeg begravet mig i alle hus- og haveejerens lyksaligheder, og jeg har nydt det til fulde. At slå græs, fælde træer, rive loft ned og så videre. For ti dage siden startede jeg så på Journalisthøjskolen i Århus, og der har været tryk på her i begyndelsen. Nogle af de ting, vi laver minder meget om det, jeg har lavet før, så i virkeligheden ligger det i nogenlunde naturlig forlængelse med mine mange skriveaktiviteter. Spørgsmålet er måske nærmere hvorfor jeg aldrig har overvejet at søge ind tidligere i mit liv. Tror en af mine gode venners dårlige oplevelser med skolen har afbrudt mig fra overhovedet at tænke tanken tidligere. Men nu står jeg her så, fuldkommen ude af skriveform. Jeg føler mig som en fodboldspiller der tropper op til træning efter sommerferien med ølvom og et kondital der passer bedre ind på et plejehjem end i en fodboldklub. Kroppen vil ikke som den plejer, modstanderen piller bolden fra en så let som ingenting, og man bliver forpustet efter få minutter. Min skriveform er elendig, for at sige det mildt. Men man mærker tydeligt, at Journalisthøjskolen er en uddannelse med mange muligheder og et højt drive. Folk er her af en årsag, og jeg tvivler på, at halvdelen af vores hold kommer til at droppe ud inden sommer, som det var tilfældet efter mit år på læreruddannelsen. Der startede vi 34 sidste sommer, og der var under tyve tilbage til opstarten her i august. Men til gengæld er det så formentlig også de tyve bedste og mest egnede lærere, der er tilbage. Én ting, jeg ikke har savnet i min lange sommerferie: Gruppearbejdet i sin spæde fase, hvor man bliver parret med nogle af sine modsætninger. Det er ikke min yndlings-is. Men mon ikke den alligevel glider ned på et tidspunkt?